Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
Græsplænen i efteråret

Græsplænen i efteråret

Efteråret er tidspunktet hvor mange haveejere nærmest går i panik over deres græsplæner, da de fleste er i tvivl om hvordan man bedst gør græsplænen klar til efteråret og vinteren. Mange er bange for at deres græsplæne kan blive ødelagt af den danske vinter. Men frygt ej, det er både nemt og billigt at vinterklargøre sin græsplæne.

Det kræver hverken de helt tunge redskaber eller ekspertise, at give græsplænen de bedste vækstbetingelser henover efteråret.

Lad os se på hvordan man forbedrer sin græsplæne i efteråret.

Græsplænen skal gødes i efteråret

Der hersker en del tvivl om hvorvidt man skal gøde i efteråret eller ej. Svaret er på spørgsmålet er dog ret simpelt: Man skal altid gøde græsset, hvis det mangler gødning – hvert fald lige så længe græsset stadig vokser.

Dernæst lyder spørgsmålet: “Jamen, hvornår stopper græs med at vokse?” Græs stopper med at vokse når jordtemperaturen ligger under 6-7 grader, og så længe temperaturen ligger over, har græsplanterne brug for næring.

Så konklusionen her er, at man skal huske at gøde sin græsplæne, når temperaturen er over 6-7 grader. Og får græsset ikke tilstrækkeligt gødning, når de korrekte vækstbetingelser er tilstede, så vil græsplænen blive domineret af mos, som trives bedre i et næringsfattigt miljø.

Hvad skal græsplænen gødes med i efteråret?

Man har 2 valg, når det kommer til gødning af plænen i efteråret. Man kan vælge NPK-plænegødning, som er den nemme løsning, eller man kan vælge at gøde med topdressing.

En god topdressing vil altid være at foretrække frem for NPK-gødning. Det skyldes at topdressing er et 100% naturligt produkt, hvori næringen bliver frigivet langsomt i takt med græsset reelle behov.

Det kræver dog lidt mere tid og knofedt at skulle fordele topdressing ud på plænen sammenlignet med at skulle kaste NPK-gødning ud. Har man mod på at prøve kræfter med topdressing, kan man læse alt om det i vores store Topdressing guide.

Vælger man løsningen med NPK gødning, så bør man købe en gødningsspreder som fordeler gødningen korrekt. For meget gødning kan skade græsplænen. Den korrekte mængde fremgår på emballagen af gødningen.

Efterså græsplænen

Eftersåning af græsplænen i sensommer/efterårs månederne, er en rigtig god måde at forskønne sin græsplæne, og gøre den mere modstandsdygtig mod mos og mælkebøtter.

Hvorfor skal man efterså en græsplæne som allerede virker tæt og sund?

Det skal man fordi det er med til at sikre at ældre og ”trætte” græsplanter bliver erstattet med nye og friske græsplanter. Er ens plæne fyldt med friske græsplanter, som kan gøre god brug af jordens næring, har mos og ukrudt ikke en chance for at dominere.

Hvordan eftersår man sin græsplæne?

Man skal sørge for at græsplænen er klar til at blive eftersået, og man skal anskaffe sig de rigtige græsfrø, lavet til eftersåning.

Man gør sin græsplæne klar til eftersåning ved at klippe græsset ned i en højde på 4-5 cm. Herefter skal man sørge for at fjerne eventuel mos i bunden af plænen. Det gør man nemmest med en mosrive/plænerive eller vertikalskærer. Dette er også med til at løsne og lufte jordbunden, hvilket gør den mere modtagelig for de nye frø og gødning.

Har man tænkt sig at gøre brug af plænedressing, så er det nu at det skal lægges ud, inden man udlægger græsfrøene.

LÆS OGSÅ:  Den komplette eftersånings guide

Hvilke græsfrø er de bedste til eftersåning?

Græsfrø og de mange græssorter der findes, kan være lidt af en udfordring at blive klog på, da de har forskellige egenskaber og knap så læsevenlige navne.

Det er sammensætningen og kvaliteten af græsarter og græssorter, som er altafgørende for kvaliteten af en græsfrøblanding. For at gøre det kort, er der altså en verden til forskel når det kommer til græsfrø, så gør dig selv en tjeneste og lad være med at tage den første og den billigste.

Når det kommer til eftersåning, så er det vigtigt at man bruger en græsfrøblanding, som indeholder hurtigt spirende græssorter. Bruger man græsfrø som nemt etablerer sig og spirer hurtigt, bliver plænen hurtigt tæt og det bliver umuligt for mos og ukrudt at sprede sig.

Vi anbefaler blandingen ”4-i-1 Eftersåning” fra den anerkendte producent Turfline®, hvor græsfrøene er beklædt med accelerator, mikronæringsstoffer og rodfremmere som øger kvalitet og fremme spiringen. Læs meget mere om 4-i-1 eftersåning fra Turfline® her.

Har man en normal græsfrøblanding fra foråret eller lignende liggende, kan de også godt bruges, da det er bedre end slet ikke at sprede nye frø.

Se hele vores udvalg af græsfrø her

Spred kalk hvis nødvendigt

Har man en græsplæne med kalkmangel, kan man være ret sikker på at man før eller siden vil få problemer med mos. Jo mere mos man har i sin plæne, jo svære er det at få en tæt, slidstærk og smuk græsplæne.

Det er så ærgerligt, når kalkmangel er grunden til at man ikke har succes med sin plæne, da kalk både er billigt og nemt at sprede ud.

Er det mange år siden at man har kalket sin græsplæne, vil et drys kalk helt sikkert have en god virkning. Er man i tvivl om hvorvidt ens plæne mangler kalk, kan man teste det vil hjælp af en smart pH-jordbundstest fra Ecostyle. Den optimale pH-værdi for græs er 7, ligger den under bør man kalke sin plæne.

Se vores udvalg af kalk til græsplænen her.

Når græsset skal slås for sidste gang

Når efteråret er ved at være omme og graderne begynder at ligge sig stabilt under 7°, stopper græsset med at vokse og det er ved at være tid til den sidste tur med plæneklipperen.

Når man klipper græsset for sidste gang, er det vigtigt at man ikke klipper det under 4 cm højt. Klipper man det for lavt, kan det svække græssets rodnet.

Selvom man ikke må klippe græsset for kort, må man heller ikke lade helt være med at klippe det. Hvis græsset er for langt, kan man risikere, at der opstår sneskimmel i græsplænen i løbet af vinteren.

FAQ

Kan man så græs om efteråret?

Ja, efteråret er et rigtig godt tidspunkt at så græs, da jorden er varm og der ofte kommer massere af nedbør.

Skal man gøde sin græsplæne i efteråret?

Det er en rigtig god ide at gøde sin græsplæne om efteråret, da vækstbetingelserne for græsset er rigtig gode på dette tidspunkt. Ved at gøde i efteråret sørger man for at græsplænen er stærk og robust til de hårde vintermåneder.

9 Kommentarer

  1. Hej
    Kan man give græsplænen både kalk og NPK gødning i øjeblikket. Temperaturen er på 12 grader i dag. Hvor meget gødning skal en plæne på ca. 100 m2 have. Der er pludselig kommet en del mos i plænen.
    På forhånd tak for dit svar.

    Venlig hilsen
    Elin Balderston

    Elin Balderston
    1. Hej Elin

      Græsplæner skal gødes i vækstsæsonen og vi er formentlig ved at være i slutningen af sæsonen for 2020, hvilket betyder at det muligvis ville være spildt at gøde nu. Det vil dog aldrig skade din græsplæne at gøde på nuværende tidspunkt, næringsstofferne vil blot sive ned uden at blive brugt – Hvorvidt det er godt mht. nedsivning i grundvand er en helt anden snak.

      Du skal typisk bruge 3 kg. plænegødning pr. 100 kvadratmeter.

      Kalk kan du give året rundt, da det har samme effekt på jordens surhedsgrad uanset hvornår på året man spreder det. Det er dog mest fordelagtig i perioder med nedbør, og når der er minimal trafik på græsplænen som fx slut efterår og start forår.

  2. Hej Vi er uenige her i husstanden om vi skal bruge opsamler på den sidste kørsel med plæneklipperen. Hvad er din holdning? Græsset trænger pt. Rigtig meget til en klipning.

    1. Jeg ville opsamle græsset ved den sidste klipning, da bioklip jo fungerer som gødning, hvilket græsplænen ikke har brug for lige her på falderebet til vinter. Jeg vil dog sige at, hvis jeres græsslåmaskine kan indstilles til bioklip/multiklip, så kan i sagtens lade græsset ligge og det vil formentlig hverken gøre gavn eller skade græsplænen.

      Men vær opmærksom på at store mængder afklippet græs, som ikke er klippet med bioklipmetoden (Græsstrået klippes over flere steder), kan risikere at gøre mere skade end gavn.

  3. Vi har sidste år lagt rullegræs , Idag er græsset næsten kun jord , hvad gør vi
    Vi har ikke gået på den hele vinteren .
    Der er kun området med små græstotter ellers jord

    1. Hej Hanne

      Så er det vigtigt at i for eftersået med nogle nye græsfrø. I kan evt. gøre det i forbindelse med en omgang vertikalskæring og topdressing.

      Martin Nissen
  4. Jeg har en plæne på 2 år, sidste sommer var den fin og grøn, men denne sommer har kløver i store pletter, som er over halvdelen af plænen, overtaget magten.
    Også en del ukrudt har meldt sin ankomst i modsætning til sidste sommer.
    Hvad kan jeg stille op med det?
    vh
    Tove

    1. Hej Tove.

      Du kan med fordel vertikalskære din plæne og efterfølgende give den et lag topdressing.
      Det gør at du giver græsset mulighed for at få overtaget i plænen fremfor ukrudtet.
      Udover dette skal du sørge for at slå græsset ofte, gerne 2 gange i ugen.
      Ukrudt er ikke glad for at blive holdt nede, men det kan græs godt holde til.

      Med venlig hilsen
      Marc

  5. Hej Matin

    Må man gøde sin græsplæne lige efter man har eftersået.

    Med venlig hilsen

    John

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove